Participate in VCStartUp Competition launching soon, stay tuned to get all the info! |
Pressemeddelelse mandag d. 7. september 2009
Venture Cup - nu i hele DanmarkMed AAU som nyeste medlem har Venture Cup udvidet konkurrencen der finder Danmarks bedste iværksættere til at være landsdækkende. Iværksætter organisationen Venture Cup, som blev startet af Mckinsey & Co, styrker nu indsatsen for, at finde Danmarks bedste idéer og iværksættere i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU) som netop har underskrevet en aftale om, at føre Venture Cup til region Nordjylland. Med AAU er Venture Cup nu landsdækkende og dermed er konkurrencen om hovedpræmien på den kvarte million skærpet. Kenneth Stenkjær Pedersen fra AAU Innovation, på AAU glæder sig over, at Venture Cup nu kommer til regionen, "Det er en sejr for AAU studerende, at de nu får adgang til de muligheder som Venture Cup giver i form af opkvalificering, pengepræmier og netværk. Især de internationale tiltag, som Venture Cup er forbundet med, såsom ophold hos Danish Innovation Center i Silicon Valley, baner vejen for, at ambitiøse studerende lettere kan føre deres idéer ud i livet". Kenneth udtrykker også stor tilfredshed med, at Venture Cup går så godt i spænd med universitetets inkubator ordning, hvor de studerende med den største motivation og det største iværksætterpotentiale tilbydes projektarbejdspladser og adgang til en række faciliteter i deres respektive studiemiljøer mens de udvikler deres forretninger. Direktør for Venture Cup, Tine Thygesen, er begejstret over, at kunne styrke indsatsen for at fremme iværksætteri i Nordjylland: "potentialet for nye vækstvirksomheder fra AAU er rigtig stort, givet det stærke fundament AAU allerede har lagt sammen med region Nordjylland. Vi ser frem til at bygge videre på dette fundament sammen med AAU og hjælpe med, at føre nordjyske iværksættere frem gennem de muligheder de nu har adgang til gennem Venture Cup". Venture Cup har eksisteret i Danmark siden 2000 og har siden da været med til at starte mere end 70 nye virksomheder, der har skabt mere end 400 jobs. Hvert år deltager over 700 studerende fra de danske universiteter og sidste år konkurrerede flere end 250 idéer om at vinde hovedpræmien på 250.000kr.
|