Participate in VC

StartUp Competition launching soon, stay tuned to get all the info!


Pressemeddelelse d 2. november 2009

 

Danfoss IXA kåret som Danmarks bedste cleantech start-up, nu på vej til den internationale cleantech finale i Silicon Valley

 

Alle taler om klima. I dag viste 8 spændende og innovative iværksætter-virksomheder, hvordan man kan gøre noget ved det. De dystede alle om titlen som Danmarks bedste cleantech idé, samt muligheden for, at repræsentere Danmark ved det uofficielle VM i cleantech, Global Cleantech Open Ideas Competition, som er arrangeret af Kauffman Foundation og CTO internationalt, og i Danmark af Venture Cup. De 8 hold havde hver præcis 5 minutter til, at overbevise mere end 60 dommere fra bl.a. industrien, iværksættermiljøerne og universiteterne.

 

Det endelige valg faldt på Danfoss IXA, en spin out fra Danfoss som er en selvstændig virksomhed, som har udviklet en ny sensor teknologi, der blandt andet anvendes i landbruget, gartnerier og den maritime industri. Energi er med til at spare 10 % af el-forbruget, og dermed potentielt milliarder af kroner på verdensplan. Begrundelsen for valget af Danfoss IXA var det enorme markedspotentiale, et stærkt team samt at holdet var i stand til at artikulere en klar værdi for kunderne.

 

Danfoss Ixa 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Gedde Moos, Danfoss Ixa, Tine Thygesen, Venture Cup og Anders Hoffmann, Erhvervs- og Byggestyrelsen

   
Selv siger vindervirksomheden, repræsenteret ved adm. direktør, Henrik Gedde Moos, at de er umådeligt stolte over titlen og på spørgsmålet om, hvorvidt Danfoss IXA kan vinde i Silicon Valley svarer, Henrik: "Selvfølgelig kan vi det! Og det kan vi fordi vi ikke blot har den rigtige teknologi og det rigtige marked, men også det bedste team".  

 


Ind på en delt 2. plads kom DanSolar med et produkt der gør det muligt at ventilere og opvarme helårshuse gratis og Light Up der har udviklet en energi effektiv LED lyskilde med en optimal køle-evne, hvilket muliggør en lang levetid.

 

 Dansolar   Lightup
 Michael Kiær & Paul Riis Arndt, DanSolar    Jacob Tryde & Alexandra Alexiou, Light Up


Erhvervs- og Byggestyrelsen var vært for finalen, som var arrangeret af Venture Cup som del af et større cleantech projekt for virksomheder i seed fasen. Op til finalen har Venture Cup TV været på jagt i det danske land efter de bedste cleantech idéer, og har i processen skabt udsendelserne "Jagten på den grønne idé", som kan ses på www.venturecup.dk/tv. Venture Cups traditionelle fokus er iværksætterideer i det tidlige stadie, for disse kører Venture Cup en sideløbendede konkurrence, hvor en 3 siders idebeskrivelse kan indleveres inden 30 november og give mulighed for at vinde 25,000 kr.  

 

Den internationale finale i Global Cleantech Open Ideas Competition kører af staben i Silicon Valley i uge 47, hvor 2500 deltagere skal vurdere den danske vinder i forhold til de andre nationale vindere. Finalen afholdes i forbindelse Global Entrepreneurship Week, hvor der over hele verden sættes fokus på iværksætteri. I Danmark afholdes flere arrangementer rundt om i landet.

 

Anders Hoffmann, Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, var efter finalen imponeret over niveauet blandt deltagerne. Han udtaler: "Nye cleantech virksomheder er vigtige for Danmark, og vi skal sørge for at blive ved med at udvikle vores pipeline. De nye teknologier og virksomheder i pipelinen er ikke blot en mulighed for at optimere den danske konkurrenceevne internationalt, men også en mulighed for, at gøre noget fremadrettet for klimaet."

 

Se Venture Cup TV's interview med Danfoss IXA og andre deltagere på www.venturecup.dk/tv

 

         

News

30 June, 2010
Can you make sure we’re in the public eye? Join our team!
9 June, 2010
Job openings: 1 x regional manager and 1 x project coordinator. Both in Copenhagen

More news...



Venture Cup Newsletter

Stay tuned, sign up for CREATOR