Participate in VCStartUp Competition launching soon, stay tuned to get all the info! |
Vestas går ind i kampen for mere cleantech på universiteterne Vestas er netop bekræftet som Venture Cup, universiteternes iværksætterkonkurrence, nyeste samarbejdspartner. Vestas og Venture Cup ønsker med samarbejdet at sætte mere fokus på cleantech på universiteterne. Venture Cups direktør Tine Thygesen uddyber, "kendskabsgraden af cleantech blandt forskere og studerende er overraskende lille, og vi oplever, at størstedelen af studerende slet ikke kender til begrebet. Dette er især tydeligt på handelshøjskolerne, hvilket er kritisk fordi det er netop disse kommercielle evner, der ofte mangler at blive koblet på nye danske teknologier for, at få dem udbredt internationalt. Derfor er vi glade for at have Vestas med som samarbejdspartner, da de som bekendt er en af Danmarks allerstørste internationale succeser inden for eksport af cleantech løsninger og har megen ekspertise at bidrage med." "Venture Cup har igennem tiden skabt bemærkelsesværdigt gode resultater internationalt indenfor en række forskellige brancher. Med en ny satsning på Cleantech er Vestas selvskrevet som én af de bærende kræfter. Ud over at øge vidensniveauet omkring Cleantech generelt på de danske universiteter, forventer Vestas også reelt at kunne skabe nye forretningsmuligheder på baggrund af de mange studerendes udvikling af forretningsplaner indenfor området." Udtaler René Balle, Director, Global Research i Vestas. Venture Cup, som dækker alle landets universiteter, oplevede i konkurrencen i 2008/09 at kun 6 % af de indleverede ideer var indenfor cleantech. En procentsats, som står i grel kontrast til den efterspørgsel, der er efter cleantech innovation, og den plads regeringen ønsker miljøteknologi skal have indenfor dansk eksport. Netop derfor samarbejder Venture Cup og Vestas nu om at få cleantech på dagsordenen på universiteterne.
|