Pressemeddelelse torsdag d. 28. januar kl. 18:30
Ny bølgeteknologi fra DTU vinder pris
Teamet bag Blue Power Technologies vinder i dag 25.000kr i Venture Cup Cleantech for et komponent der kan løse de største tabsmæssige og konstruktionsmæssige problemer med bølgeenergi.
Den ny-opfundne teknologi skal kommercialiseres gennem salg til eksisterende virksomheder der arbejder med bølgeenergi. Holdet består af Jonathan Højberg og Keld Lundgaard, begge fysik og nanoteknologi studerende på DTU, samt Bjørn Lund-Nielsen fra CBS.
Om vinderen siger jury medlem, Nils Thorup fra Grundfos "Markedspotentialet i bølgenergi er utroligt stort og teknologien er målrettet udnyttelse af en uudtømmelig energi kilde. Holdet bag denne teknologi fremstår stærkt og forberedt på den store udfordring der ligger i markedet. Vi ved godt at det er en satsning, at vælge dette projekt fordi bølgeenergi stadig har en række tekniske udfordringer foran sig. Blue Power Technologies kan være ét af de projekter som bidrager til, at udnyttelse af bølgeenergi bliver en realitet."
Venture Cup har gennem de sidste to år fokuseret på netop tværfaglighed som har vist sig at øge sandsynligheden for at skabe en vækstvirksomhed. Et af de aspekter der begejstrede juryen ved holdet var at det byggede på "Ingeniører der tænker som entreprenører" netop den slags iværksættere der bygger på rygraden i det moderne danske videnssamfund.
Blue Power Technologies fra venstre: Keld Lundgaard, Bjørn Lund-Nielsen og Jonathan Højberg
Fokus på ny cleantech i Århus
Igennem 4 måneder har studerende og forskere landet over udviklet og innoveret nye klima-venlige produkter og løsninger og i dag konkurrerede de 8 nominerede finalister om 1. præmien ved live-finalen på INCUBA Science Park i Århus.
"Det er vigtigt at huske at store virksomheder startede som små ... det er utroligt vigtigt at støtte virksomheder på et tidligt stadie, både for fremtidens vækst og velfærd. Og det er netop med et formal om, at støtte op om iværksætteri, at vi er her i dag" sagde Direktør for INCUBA Science Park, Niels Christian Sidenius da han åbnede finalen hvor over 100 vordende iværksættere, investorer, rådgivere samt erhvervsfolk var mødt op for at få et smugkig på hvad fremtidens klima-venlige løsninger kunne byde på. De 8 nominerede hold fik nemlig mulighed for at pitche deres projekter med bedømmelse af Venture Cups jury af erhvervsfolk.
People's choice
Selvom dommerne så størst potentiale i Blue Power Technologies, fik det fremmødte publikum også mulighed for, at stemme på deres favorit. Vinderen af "People's Choice Award" på 2000kr blev The ISCR Company fra SDU, med en idé om at integrere solceller i tagbelægning. Holdet satser på det tyske marked som er et af de mest interessante markeder indenfor solenergi.
The ISCR Company fra venstre Kristoffer Nyrup, Pernille Ravn Pedersen, Martin Hjorth Jessing Lund, Johannes C. A. Jørgensen, Morten Kronborg Andersen og Anders Bo Haughuus.
Venture Cups ekspert jurypanel:
Nils Thorup, Grundfos
Søren Nipper, Østjysk Innovation
John Dascher, Inventure Capital
Per Hjulskov, Zacco
-- Pressemeddelelse slut --