• Home
  • Print
  • Search

Kan du tage Venture Cup i København til nye højder?

Job: Fuld tid, 37t/uge. Sted: Frederiksberg. Start: Asap, senest 2. august. Løn: Efter aftale.

 

Vi har brug for en ny leder til Venture Cup i København. Jobbet har base på vores hovedkontor på CBS på Frederiksberg.

Jobbets indhold

Du bliver operativt ansvarlig for Venture Cups aktiviteter i København. Du vil referere til foreningens administrerende direktør, og vil være en inspirerende og motiverende leder for et par medarbejdere. Din opgave bliver at udbrede støtten og kendskabet til Venture Cup på regionens universiteter, at skabe netværk i universitetsverdenen samt at forøge deltagelsesniveauet i konkurrencen. Som en nøgleperson hos organisationer er du derudover med til at udvikle konceptet Venture Cup mod at blive verdens bedste iværksætterkonkurrence.

Om kandidaten

  • Du skal være den åbne og imødekommende person, vores netværk forbinder med Venture Cup. Du kan kommunikere med alt fra naturvidenskabelige studerende til internationale investorer.
  • Du er struktureret og har relevant erfaring indenfor projektledelse/iværksætteri.
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk perfekt og kan begå dig på nordisk.
  • Du er frisk på at tale til større forsamlinger, samt at repræsentere organisationen udadtil.

Du er ambitiøs og villig til at arbejde hårdt for at gøre en forskel. Du er ikke bange for at tage fat - heller ikke på de praktiske ting.

  • Du er yderst fleksibel, selvstændig, udviser stort overblik og bliver inspireret af at bidrage til en af samfundets vigtigste opgaver; at finde, uddanne og støtte iværksætterne bag fremtidens Novo Nordisk, A.P. Møller og Skype.

Mulighederne

Jobbet vil sætte dig i kontakt med et kæmpe netværk af iværksættere og erhvervsfolk, og du vil møde en masse spændende studerende med kreative ideer. Jobbet formes i høj grad efter den rette ansøger, dvs. passer du ikke perfekt på ovenstående, men har en fantastisk motivation, så lad os snakke alligevel. Erfaring med struktur, frivilligt arbejde, studenterpolitik, personaleledelse eller administration af en lille virksomhed vil alle komme dig til gode, men er ikke lodrette krav.

 

Da dette er en nøgleposition leder vi efter en person, som kan besætte stillingen i mindst 1,5 år.

 

Dette er en fantastisk start på en karriere som projektleder. I Venture Cup vil du stå for en række praktiske udfordringer, der vil træne dine lederevner samt dine evner inden for konfliktløsning, problemløsning og organisering. Du vil have din daglige gang i et spændende, kollegialt og kreativt miljø, der hjælper studerende med at realisere deres iværksætterdrømme. Her vil du få mulighed for at få en stor kontaktflade inden for både studiemiljø og erhvervsliv som du kan bruge senere hen i din karriere.

 

Du vil tilegne dig kompetencer indenfor ledelse, planlægning, strategiudvikling, entrepreneurship og formidling.

 

Ansøgning

Din ansøgning vedlagt CV samt evt. relevante udtalelser sendes til Venture Cups direktør Tine Thygesen per email til tt@venturecup.dk. Bemærk at vi pt. søger medarbejdere til flere roller, derfor skal ansøgningen mærkes "Regional leder" for at komme i betragtning. Vi skal have din ansøgning senest d. 18. juni 2010.

 

 

 

Søger du ansvar og udfordring? Venture Cup søger projekt koordinator

Job: Studenterjob 15t/uge. Sted: Frederiksberg. Start: Asap, senest 2. august. Løn: 125 kr/t

 

Kan du holde tungen lige i munden, se orden i kaos, holde styr på detaljerne og få ting til at ske? Så er du måske den person vi søger som "Project Coordinator" til vores kontor i København.

 

Venture Cup søger en struktureret, motiveret og velorganiseret studentermedarbejder. Du vil være tilknyttet vores hovedkontor på Frederiksberg og få tildelt ansvar lige fra starten.

 

Hvad består arbejdet i?

Projekt koordinatoren skal sammen med den regionale leder stå for at markedsføre og afholde Venture Cup aktiviteterne i region hovedstaden, samt at følge op på kontakten til de deltagende hold for at sikre den nødvendige støtte og vejledning. Du vil primært skulle bistå med en række administrative opgaver som f.eks. korrespondance, systemer og arrangering af møder og events. Du vil få ansvar for at skabe systemer, og sørge for at vi når det vi skal nå.

 

Derudover vil du få mulighed for at repræsentere Venture Cup ved klassepræsentationer på regionens universiteter samt ved messer og events. Du vil være med til at styrke vores kontaktnetværk på institutter, fakulteter og studenterorganisationer i regionen.

 

Du vil blive en del af et landsdækkende team på 15-20 personer, der alle samarbejder om at udvikle Venture Cup, og alle har masser af indflydelse på organisationens fremtid.

 

Opgaverne koordineres af Venture Cups regionale leder, som også er fysisk baseret på CBS. Arbejdstiden er på 15 timer om ugen og lønnen ligger på 125 kr. i timen. Du vil skulle arbejde 2-3 dage fast om ugen, som vi planlægger i fællesskab.

 

Da dette er en nøgleposition leder vi efter en person, som kan besætte stillingen i mindst 1,5 år.

 

Hvad tilbyder vi dig?

Venture Cup er en yderst dynamisk organisation hvor der er rig lejlighed til at træne dine evner i at tænke både hurtigt, langsigtet og ud af boksen. Du vil få stor indflydelse på planlægningen i regionen og få tildelt ansvar lige fra starten.

 

Du vil have din daglige gang i et spændende, kollegialt og kreativt miljø, der hjælper studerende med at realisere deres iværksætterdrømme. Her vil du få mulighed for at få en stor kontaktflade inden for både studiemiljø og erhvervsliv som du kan bruge senere hen i din karriere. Jobbet formes i høj grad efter den rette ansøger. Du vil tilegne dig kompetencer indenfor iværksætteri, markedsføring, events, projektledelse, organisering og planlægning.

 

 

Hvem er du?

  • Er proaktiv og velorganiseret med sans for detaljer.
  • Du er en åben og imødekommende person der kan indgå i et team og tale med fremmede.
  • Du kan arbejde selvstændigt, og er som person effektiv.
  • Du er ikke bange for at tage fat - heller ikke på de praktiske ting.
  • Du både taler og skriver flydende dansk og engelsk, og du er fortrolig med Office programmerne.
  • har gode kommunikationsevner, og mod på at tænke ud af boksen.
  • Det er en klar fordel hvis du har et godt netværk på universitetet og er god til at vedligeholde det.
  • Du behøver ikke at have erfaring hvis du har den rette indstilling, og de rette kompetencer.

 

Ansøgning

Din ansøgning vedlagt CV samt evt. relevante udtalelser sendes til Venture Cups direktør Tine Thygesen per email til tt@venturecup.dk. Bemærk at vi pt. søger medarbejdere til flere roller, derfor skal ansøgningen mærkes "Project Coordinator" for at komme i betragtning. Vi skal have din ansøgning senest d. 18. juni 2010.

 

Tiltrædelse snarest muligt, senest 2. august.

 

 

Om Venture Cup
Venture Cup organises the national entrepreneurship competition at Danish universities. We work to inspire students and researchers to develop their ideas into successful companies.

The purpose of Venture Cup is two-fold; to inspire and motivate entrepreneurship among students and researchers, and to turn academic knowledge into viable high-growth businesses.

We focus on entrepreneurship as a practical discipline and we expose our participants to a network of experienced entrepreneurs and business people, who provide valuable advice on a volunteer basis because they share our interest in finding Denmark's leading start-ups. In addition, a total of 650,000 kr. in cash prizes is awarded to the best ideas every year.

We are supported by some of Denmark's most successful companies (Novo, Grundfos, Ernst & Young & Awapatent, who share our passion for discovering the next generation of entrepreneurs. To date, we have facilitated the creation of more than 80 companies. www.venturecup.dk. facebook.dk/venturecup.dk.

 

NEWS

17 August, 2010
Can you inspire, create networks and manage our competitions in Zealand?
30 June, 2010
Can you make sure we’re in the public eye? Join our team!
Supported by

Grundfos Novo Ernst & Young Awapatent Selvstændighedsfonden